Er apps bare en måde at binde folk til produkter?

15. maj 2011
Samsung Smart TV

Samsung Smart TV, (frem)tidens TV?

 

Vi har apps på telefonen, vi har apps på computeren, vi har apps på vores konsoller, vi har apps på vores tablets… og vi har snart også apps på vores TV’er….

Dette er i hvert tilfælde hvordan markedet ser ud nu, hvis man spørger Samsung og LG, der begge promovere deres nye smart TV’er.. MEN køber jeg Apps til mit TV bør jeg jo næsten købe et nyt TV med samme “smart TV” system installeret for fremtiden, for ellers er mine brugte penge vel spildt…??

Jeg har lagt mærke til at hverken Samsung eller LG bruger Google TV, hvilket jeg faktisk ikke helt forstår. Hvorfor skal vi have så mange forskellige systemer?  Det må da også være svært at skaffe programmøre til alle de forskellige systemer, i stedet for bare at fokusere på et fælles. Jeg prøver ikke at sige at de nødvendigvis skal satse på Google TV eller Android eller Whatever…. Men synes ikke det virker optimalt, med de her specifikke systemer til hver producent.

Jeg ved at Apple også har deres Apple TV, og det kommer sikkert også snart til at virke med Apps, hvis det ikke allerede gør det. Men her er den store forskel jo at det handler om en box, der kan slåes til TV’et og ikke selve TV’et.

Gad vide hvor mange Apps vi kommer til at købe på en livstid? Og gad vide hvor mange gange vi kommer til at købe samme App, fordi vi har skiftet system på enten vores Computer, mobil, TV eller køleskab for den sags skyld. Det er jo ikke holdbart… jeg har på nuværende tidspunkt en playstation 3 med PSN spil, en computer med linux, en bærbar med Windows, en telefon med Android og en Ipad med IOS. Jeg bryder mig ikke om at  binde mig til en enkelt producent og det håber jeg heller ikke jeg nogensinde kommer til, på trods af Apples hastige fremgang, men hvor kunne det dog være dejligt at have nogle crossplatform licenser, der passer til vores gadgetscentrerede samfund.

Det kan også være at det hele kan være ligemeget, når nu programmerne stille og roligt føres op i skyen og programmerne køre direkte fra browseren. Men ind til da, kunne det være nice med nogle crossplatform program/app  licenser.

Hvis bare websider gad opdatere sig selv…

20. april 2011

Websiden der ikke blev rørt i næsten 4 måneder...

Sad lige og snakkede med min bror, til en påskefrokost her i weekenden. Min bror har en fantastisk idé om, at han gerne vil starte med at tage nogle billeder, som han så vil smide på en fotoblog, bare som et lille hygge projekt. Han spurgte mig så om jeg kunne anbefale noget, som ville være nemt at vedligeholde, og jeg fortæller med det samme om det fantastiske WordPress, som min egen side er bygget op omkring. Min bror bliver interesseret og kigge så lidt på min blog, og konstatere at det ser super nemt ud. Og kære læsere, det er fandme NEMT! Her kommer det knap så nemme. Processen der kommer derefter… Der skal jo indhold på det hele, og det skal gerne opdateres jævnligt, for at holde sig relevant. Nettet flyder med sider, som er startet som en sindsygt god idé og i dag er gået hen og blevet en dødssejler, det samme kan man sige om Facebook grupper/pages og mange andre ting. Det hele er nemlig så nemt at starte op, men tidskrævende at holde. Det er også med stor ærgerlighed at jeg må konstatere at jeg lige har haft “glemt” at opdatere siden her, de sidste 4½ måneder, har simpelthen haft så travlt med alt muligt andet.

Jeg er flere gange blevet spurgt hvor mange læsere jeg har herinde, og svaret er at det ved jeg ærligt talt ikke. Men at jeg er imponeret, hvis der er andre end mig selv. Ville dog være cool, hvis jeg ikke var helt alene dog. Men hvad er chancerne, når nu der ligger så mange millioner andre døde blogs derude med folks tanker og antagelser. Blogs er vel i teorien blot en interaktiv og offentlig form for dagbog og meningstilkendegivelse.

Jeg sad i en time på min nye uddannelse, for et godt stykke tid siden, og hørte en mand have foredrag omkring viral video. Manden snakkede om at han ofte brugte relevante blogs til at sprede videoerne, således at videoerne, blev spredt på så mange relevante sider som overhovedet muligt, på kortest mulige tid. Han valgte så at bede folk der ejede en blog række hånden i vejret…. Her sad jeg så alene mand med hånden i vejret, og manden beder mig straks om domænet. Jeg er kommet over de værste pinligheder omkring domænets navn, faktisk var den største pinlighed for mig at alle skulle se, hvor uendelig dårlig jeg har været til at holde indholdet frisk.

Så nu spørger jeg så mig selv, om jeg bare skal blive ved med at blogge lidt halvårligt når lysten melder sig…….. og svaret må vel ind til videre være… Tjaa… Hvorfor ikke… Det er jo meget sjovt.. :)

GoldenEye 64 remake og Mods?

5. december 2010

Boris med Golden Gun - I banen Facility

For lidt tid siden lancerede Activision deres nye James Bond spil “Bloodstone”. Spillet bygger ikke på historien fra nogle film men har fået sin helt egen. Spillet har fået middelmådige anmeldelser, og det siges primært at det ikke skiller sig nok ud fra andre FPS spil. Nu kommer det spændende så… Wii folket fik ved samme anledning også et remake af det eneste rigtigt vellykkede bondspil, nemlig GoldenEye, der første gang blev udgivet til Nintendo64 eksklusivt. Jeg tror personligt at Nintendo ejer nogle rettigheder, da dette remake ikke kommer til hverken PS3 eller X360, hvilket er surt. Dette remake, får til gengæld super anmeldelser, fordi anmeldere ofte ligesom jeg bliver nostalgiske når vi høre om det legendariske N64, som jeg spillede i klubben størsteparten af min ungdom. Nå men stadig er det ikke relevant for mig, da jeg ikke ejer en Wii, og nok heller ikke kommer til det.

Her for et par dage siden, sad jeg og læste nyheder på Newz.dk. Her var der en nyhed omhandlende en side ved navn ModDB.com. Siden handler om MODs til forskellige spil. Her kan man så stemme om hvilke er MOD’s er bedst og derigennem udbrede kendskabet til spillet. Her finder man så GoldenEye:Source. Et spil der bygger på den velkendte Source Engine kendt fra Half Life 2. GoldenEye:Source er det projekt der har været igang i snart 5 år, der handler om at bringe GoldenEye tilbage, og genskabe det med moderne grafik, det mest spændende er at man kan downloade det helt gratis, hvis man bare har et spil der bygger på Source engine, f.eks. Half Life 2.

Jeg downloadede naturligvis spillet og prøvede det af… og det virker fandme sindsygt meget som GoldenEye64, men grafikken er noget bedre. Mit eneste KÆMPE STORE PROBLEM, er at jeg har nogle netværksproblemer der forhindre mig i at spille det online. :( MEGA NEDERN! … Men mon ikke jeg får det løst en dag, så jeg igen kan spille golden gun licence to kill mode.

Helt sikkert en anbefaling herfra!

Du kan finde mere info og download her!

… Nu venter jeg bare på Duke Nukem 3D:Reloaded mod til UT3…. ;)

MIUI fremtiden for android UI?

5. december 2010
MIUI til HTC Desire og N1

Klar forbedring af UI... Måske lidt IOS-agtigt. ;)

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker at lege med min telefon.  Siden jeg i sommer gjorde mig selv den tjeneste at root’e min telefon, har jeg har adskillige forskellige ROM’er på min telefon, nogen bedre end andre. Det sidste nye jeg er faldet over er en ROM ved navn MIUI. MIUI er en meget unik ROM, da den bygger på en helt standard build af Android 2.2, som de så har tilpasset 100% til at ligne helt sit eget system. Der er ingen tvivl om at der har været hentet en del inspiration hos Apple, men det har også sine klar designmæssige særpræg, som gør MIUI oplevelsen helt unik.

Flere folk har spurgt mig, hvorfor jeg ikke bare køber en Iphone, hvis jeg alligevel får den til at se ud som Iphone. Jeg tror ikke folk helt forstår mig på det punkt. Jeg elsker jo at min telefon kan ligne hvad som helst, og at jeg kan skifte min ROM efter behag. Det er en stor frihed, når man som jeg nemt bliver træt af et bestemt design, efter lidt tid. Synes dog heller ikke at MIUI ligner Iphone SÅ MEGET! :) Jeg har jo stadig Widgets og Multitasking. :)

Jeg har på det seneste hørt en del omkring at Android 2.3, vil give Androids UI en kæmpe overhaling, så det bedre kan følge med konkurrencen fra Apple og ikke mindst HP/Palm. Google har til den opgave også allieret sig med den gamle designer fra Palm WebOS, Matias Duarte. Jeg er helt vild med WebOS. Synes det er vildt fedt system, så er meget spændt på hvad jeg kommer til at se inden for de næste par måneder. Vil dog sige at MIUI kunne være et godt bud på, en mulig fremtidig UI til Android, og nemt kan bruges imens vi venter.  ;)

Hvis din Nexus One eller HTC Desire er rooted og du er i tvivl om hvilken ROM du skal flashe næste gang, så tag da lige og tjekke www.miui-au.com ud først.

Eksamens projektet THE FOOD på fulde drøn!

4. december 2010

Har ikke været jordens mest aktive blogger de sidste måneder. Det hænger sammen med at jeg har været i praktik på min uddannelse og nu er godt i gang med mit endelige eksamensprojekt. Såå hvad handler mit projekt så om??

Vi arbejder for tiden, med at optimere en Restaurant ved navn, THE FOOD’s visuelle profil, og udvikler koncepter der vil bringe THE FOOD tættere på dens nabo Empire Bio, på Nørrebro. Ind til videre har vi lavet en ny website, en plakat, en mobil website der reklameres for via plakaten og en facebook fangruppe. Derudover er vi godt på vej imod 75 siders analyse af restauranten og kampagnen. Da jeg er teknisk ansvarlig i min gruppe (KAK), så vil jeg holde mig til det, i dette indlæg.

Link til THE FOOD's mobile side.

Vores kampagne går ud på at vi vil hænge nogle plakater op på Nørrebro med QR-koder (2D stregkode type), disse skal folk så skanne med deres mobiler, hvorefter de ledes til en mobil webside, der giver 5 % rabat ved køb på THE FOOD, derudover vil der være links til vores Facebook gruppe, vores website og Google Maps med adresse. Derudover har vi udarbejdet nogle forskellige tilbud, som skal virke sammen med Empire Bio og gøre udflugten til Biografen bedre. :)

Websitet bruger WordPress som CMS-system, og jeg har cuttet stort set alle Blog features væk, og erstattet dem med “Pages”.

Tjek vores projekt her

Android (Betalings) Market kommer endelig til Danmark

1. oktober 2010

Android Market

Efter over et års venten sker det nu endelig! Android market åbner for betalingsprogrammer i Danmark.  Google var i går ude med en pressemeddelelse at de i løbet af de kommende uger, vil åbne op for betalinger på Android market i 20 nye lande, heriblandt finder man Danmark. Jeg har længe gået og tænkt på hvorfor det skulle tage så lang tid at få åbnet for betalingerne, men det er med sikkerhed ikke noget man bare lige gør. HTC lovede første gang i oktober sidste år at Android Market ville blive åbnet med lanceringen af HTC Tatoo, deres daværende budget Android telefon. Det skete dog ikke, og mange HTC ejere var skuffet. Men nu hvor at Android for alvor har fået noget mere fodfæste i det danske market, ser det nu endeligt ud til at være rentabelt for Google at få åbnet for deres online butik i lille Danmark. Til stor glæde for særligt mig, som er ved at være lidt træt af at rode med Market Enabler, hver gang et program frister. ;-)

Jeg håber inderligt også, at med denne nyhed at de danske programmøre for øjnene mere op for de Danske Android telefoner. Der er mange gode Iphone Apps der sagtens kunne begå sig godt på Android telefoner, og gerne uden at skulle ligne en Iphone App.  Glæder mig i særdeleshed til Danske Bank kommer med deres Netbank også til Android. (Nu hvor Iphone allerede har fået det) Men ville også blive meget glad for en dedikeret Rejseplanen app, samt en app til at bestille mad på Just-eat. ;-)

Uha der er meget godt i vente, når markedet først bliver åbnet. Angry Birds er en sikker kandidat! … Få det nu åbnet!! :)

Mit praktikforløb osv…

28. september 2010

Jeg er nu gået ind i det sidste halvår af min uddannelse til multimediadesigner og er startet ud med en praktikperiode, hvor jeg laver diverse for Copenhagen Paintball Arena. Ved siden af har jeg også nogle løse projekter kørende, mest mærkbart har jeg skulle lave mail invitationssystem for Københavns Erhvervsakademi til en fest de skal holde. Det er en lidt anderledes hverdag jeg lever for tiden. Hver dag har jeg møder på Skype og arbejdspladsen er mit stuebord i lejligheden. Det er en stor frihed at arbejde hjemmefra, men damn hvor kan det også være en hemsko for seriøst arbejde, da det kan være svært at holde sig motiveret, alene i en lejlighed med et TV og en fristende PS3.

Det er dog første gang i mit liv at jeg har kodet projekter på samlebånd, og det er meget udfordrende at prøve at lave professionelle webløsninger på relevante problemstillinger. Det sætter flere krav til sikker og ikke mindst stabilitet og brugervenlighed. Jeg har i mit praktikforløb, lovet mig selv at kigge nærmere på javascript og ikke mindst AJAX programmering, og jeg er allerede nået et lille stykke, med et booking system jeg er ved at udvikle. Bliver spændende at se hvordan det hele går. Mit praktikforløb strækker sig til slutningen af oktober, så jeg har omkring en måned igen.

Android med root… Hvorfor skal man i gang?

8. august 2010

Jeg ved godt at HTC for en gangs skyld har været hurtigt ude med deres Froyo (2.2)  HTC Desire opdatering, og at hvis du allerede har opdateret til den nyeste firmware ikke kan root’e din telefon. Men jeg valgte for snart lidt over en måned siden at root’e min telefon, da jeg ikke havde tålmodighed til at vente på HTC.

Hvad har jeg så haft ud af denne oplevelse? Helt sikkert en stor mængde sved på panden, når det ikke helt har virket efter hensigten, men samtidig er min telefon også blevet styrket utroligt meget. Mest nævneværdigt er batterilevetiden blevet forbedret og jeg er langt mere forud med opdateringer, da der konstant udvikles nye ROMs på Xda-developers side.

Android bliver konstant sammenlignet med Iphones IOS(4), og en af de helt store dealbreakers for Android i Danmark, må være manglen på betalingsprogrammer på Androidmarket. Dette kan man naturligvis nemt komme til livs, hvis ens telefon er rootet…. og jeg må desværre sige, at jeg stadig er lidt skuffet over hvad der er at finde på betalingsfronten. Det er som om at android market ikke er rigtigt udviklet færdigt. Det er ikke nemt at få overblik over programmerne, og der er klart plads til forbedringer. (Ja jeg har clearet cache og fået paid apps tappen)

Froyo kommer med sin egen integrede mulighed for at lægge programmerne på SD-kort i stedet for telefonens integrerede hukommelse. Dette er en rar tilføjelse, da man nemt kan bruge alt telefonens hukommelse, hvis man har hang til at eksperimentere med Android Market. Der er dog ét stort MEN! Alle programmerne skal have en opdatering så de giver lov til at komme på SD-kortet… endvidere er det ikke hele programmet der ligger på SD-kortet, når det så endelig ligger der. Derfor vil jeg varmt anbefale at benytte Apps2SD+ på din rootede android telefon… Det virker bare meget bedre, og der er langt mindre administration.

Jeg er utroligt glad for at have min telefon root’ed… men må sige at jeg kommet til den erkendelse at det ikke er noget for alle… Det er klart en ting der er forbeholdt nørder og folk med meget tid, samt nerver af stål… eller en fyldt pengepung. ;)

Eksamen… VM… Android… og ikke Mindst E3

20. juni 2010

Pheuww der er sket en del i denne uge… Der er startet VM, jeg har fået 10 til eksamen… WUHUU..  jeg har købt ekstraudstyr til min telefon og ikke mindst har der været E3, så e n masse spændende nyheder omkring næste års underholdning. Der er faktisk sket så meget, så det har været utroligt svært for mig at tage mig sammen til at læse op til min næste eksamen… nemlig emneeksamen… (Farlig spændingsmusik)…

På VM siden, har jeg ikke været super aktiv med at følge med.. sååå kan ikke sige det store der, andet end der har været nogle underholdende kampe. Som tidligere sagt gik det super godt med projekt eksamen, hvor min gruppe høstede gode karakterer. På E3 siden, har Sony haft nogle gode fremlæg hvor de blandt andet har præsenteret det nye Sony Move, CECH-ZVS1 (Lydsæt), Playstation 3D titler og ikke mindst et crapload af spændende spil, jeg med stor sandsynlighed til næste år bliver nødt til at eje.

På android fronten har jeg været lidt i gang med at kigge efter nyt ekstra udstyr til min telefon. Det har ledt til at jeg har været i gang med at købe fancy ladere på Ebay og et virkelig fedt Bluetooth headset ting, som ligner nogle dogtags (Jabra BT3030) … jaja glæder mig meget til at de ankommer i næste uge, så kan det være de inspirere mig til at skrive en post. ;)

Arhh Ja, så venter jeg også spændt på at får oversat den nye version af WordPress, så jeg også kan få WordPress version 3.0 her på siden… Arhh jeg elsker computere og gadgets… altid en masse nyt at sætte sig ind i! :)

Eksamens projekt afleveret… Eksamen på mandag…

12. juni 2010

Eksamensprojektet har nu været afleveret noget tid… og det blev, hvis jeg selv skal sige det, rimelig godt!  Vores DCU “CampKlar” side virker efter hensigten, men har naturligvis sine mangler (Taget tidshorizonten i betragtning). Rapporten blev også i mine øjne rigtig god, selvom jeg måske ikke havde så meget en finger med i den som jeg måske gerne ville have haft…

Nu afventer vi bare på mandag, hvor vi først skal op som gruppe og fremlægge vores projekt, og senere skal op enkeltvis og forsvare hvad vi har lavet og hvad vi kan finde ud af… Jeg har i hvert tilfælde en del læsning foran mig i morgen. Men har været rimelig aktiv hele ugen, med læsning… Så mon ikke jeg overlever… ;)

Når mandag så endelig er ovre, kan jeg se frem til endnu mere læsning frem til den 23. hvor jeg begynder min 48 timers emneprøve… puha! :|

Men sådan er skole… Bare sjovt man aldrig vender sig til eksamner… der skal altid være en slags uro i maven, også selvom man synes man har styr på sine ting…

Hvis du endnu ikke har tjekket mit eksamensprojekt, så hop ind og opret en bruger og vær med på d31848.monline.dk … Camping for unge!! :)